Få din internethastighed
på under et minut
Gratis hastighedstest – tjek download, upload og ping med det samme
Hastighedstest – tjek dit internet på under et minut
Er dit internet blevet lidt sløvt, eller vil du bare have svar på, om du reelt får den hastighed, du betaler for? Herunder kan du køre en gratis hastighedstest direkte på siden.
Kør hastighedstesten
Test din hastighed
Tryk på start-knappen for at måle din nuværende download, upload og ping
Drevet af SpeedMeter.dev – gratis og uafhængig hastighedsmåling.
Sådan får du det mest præcise resultat
En hastighedstest er kun så god som forholdene, den bliver taget under. Følg disse trin, før du trykker start:
- Forbind computeren direkte til routeren med et internetkabel, hvis du kan. Kablet forbindelse fjerner wifi som en fejlkilde og giver dig den reelle hastighed på selve abonnementet.
- Tag alle andre netværksstik ud, og sluk wifi på andre enheder i hjemmet, så de ikke trækker af båndbredden, mens du tester.
- Luk andre programmer og faner, der bruger internettet – streaming, downloads og cloud-backup i baggrunden kan trække resultatet markant ned.
- Slå firewall og antivirus fra midlertidigt, mens testen kører (husk at slå dem til igen bagefter).
- Kør testen 3-4 gange, gerne på forskellige tidspunkter mellem kl. 7 og 23 – det er der, hvor internettet er mest belastet, og hvor din udbyder reelt skal kunne levere den hastighed, du betaler for.
Jeg vil altid anbefale at tage testen flere gange i stedet for at stole på ét enkelt resultat – internethastighed svinger naturligt hen over dagen, og ét enkelt tal fortæller sjældent hele historien.
Download, upload og ping – hvad betyder de?
Når du vælger nyt bredbånd, er det let kun at kigge på downloadhastigheden. Men de andre to tal er mindst lige så vigtige, afhængigt af hvad du bruger internettet til.
Download
Hvor hurtigt du kan hente data – streaming, download af filer og almindelig browsing. Det tal, de fleste udbydere reklamerer med.
Upload
Hvor hurtigt du kan sende data. Vigtigt, hvis du sender store filer, er på videoopkald eller streamer selv, fx til Twitch. Fiber har typisk langt højere upload end COAX og ADSL.
Ping (latency)
Forsinkelsen mellem din enhed og en server. Afgørende for online gaming og videoopkald – en høj download-hastighed kan sagtens skjule en høj ping.
Er du usikker på, om din upload er høj nok til fx hjemmearbejde, kan det være værd at læse min guide til fibernet, hvor jeg forklarer, hvorfor fiber typisk giver markant bedre upload end kabel-tv og ADSL.
Vil du se, om der findes en hurtigere forbindelse på din adresse?
Tjek bredbånd på din adresseOfte stillede spørgsmål om hastighedstest
Hvad er en hastighedstest?
En hastighedstest måler din aktuelle download- og uploadhastighed samt ping (forsinkelse) på dit bredbånd, ved at sende og modtage data til en testserver. Resultatet giver dig et øjebliksbillede af, hvad din forbindelse reelt leverer lige nu.
Hvordan får jeg det mest præcise resultat i en hastighedstest?
Forbind computeren direkte til routeren med et kabel, sluk andre enheders wifi, luk andre programmer der bruger internettet, og kør testen flere gange på forskellige tidspunkter af dagen – gerne mellem kl. 7 og 23, hvor belastningen typisk er højest.
Hvorfor varierer min internethastighed?
Hastigheden påvirkes af, hvor mange der bruger nettet samtidig i dit område, tidspunktet på dagen, din routers placering, og hvor mange enheder der er tilkoblet samtidig i din egen husstand. Selv den fysiske afstand til nærmeste mast eller central kan spille ind, hvis du er på mobilt bredbånd eller 5G.
Hvad betyder Mbit/s?
Mbit/s (megabit per sekund) er den enhed, internethastighed typisk måles i. Jo højere tal, jo hurtigere kan data hentes eller sendes. 100 Mbit/s betyder, at der teoretisk kan overføres 100 megabit data hvert sekund.
Hvorfor er min hastighed lavere, når jeg bruger wifi?
Wifi er trådløst og derfor mere følsomt over for afstand, vægge og andet elektronisk udstyr, der kan forstyrre signalet. En kablet forbindelse direkte til routeren vil typisk altid give en højere og mere stabil hastighed end wifi.