Se priser og hastigheder på
OiSTER bredbånd
Sammenlign OiSTERs mobile bredbåndspakker og find den, der passer til din husstand
Internetudbyder
OiSTER er den udbyder, jeg peger folk hen mod, når de siger "jeg vil bare have internet uden bindingsledninger, tv-pakker og en masse ekstra fis" – de har renset produktet helt ind til benet: mobilt bredbånd og 5G internet, intet andet. Til gengæld tilbyder de ikke fibernet eller kabel-tv-internet, så bor du et sted, hvor du hellere vil have en fast, kablet forbindelse, skal du kigge efter en anden udbyder.
OiSTER kører på 3's eget mobilnetværk, hvilket betyder, at du får den samme dækning, som hvis du var kunde direkte hos 3 – bare til en lavere pris.
Fordele
- Typisk meget billigt, ofte med mulighed for store rabatter.
- Store datapakker (op til 1.000 GB) gør løsningen interessant som primært hjemmenet for mange.
- Nemt og enkelt at komme i gang med.
Ulemper
- Dækning og hastighed afhænger af mobilnettet og svinger mellem adresser.
- Blandede anmeldelser om bl.a. bonus, apps og transparens i vilkår.
- Mindre egnet til meget latency-følsomt brug, fx konkurrenceorienteret online gaming.
Opdateres løbende.
OiSTER tilbyder kun mobilt internet
I modsætning til fx YouSee, Norlys eller Telenor har OiSTER ikke fibernet eller kabel-tv-internet i sortimentet. Alt, du kan få hos dem, er mobilt bredbånd (4G) og 5G internet. Vil du hellere have en fast, kablet forbindelse, kan du læse min guide til fibernet og se, om det er en bedre løsning for din husstand.
Mobilt bredbånd fra OiSTER
OiSTER startede oprindeligt som en ren udbyder af mobilt bredbånd, og det mærker du stadig i, hvor bredt deres datapakker spænder – fra små pakker til dig, der lige skal tjekke mail, til 1.000 GB om måneden, hvis internettet skal fungere som jeres primære hjemmenet.
| Data | Pris/md. |
|---|---|
| 6 GB | 49 kr. |
| 50 GB | 99 kr. |
| 200 GB | 149 kr. |
| 1.000 GB | 199 kr. |
Med 4G mobilt bredbånd kan du forvente op til 71 Mbit/s i download og 43 Mbit/s i upload – markant lavere end 5G's op til 1.000/94 Mbit/s. Er du i tvivl om, hvad du reelt får ud af din nuværende forbindelse, kan min hastighedstest give dig svaret på et par minutter.
Jeg vil altid sige: mobilt bredbånd er en økonomisk fornuftig løsning, hvis du ved, at en af datapakkerne dækker jeres forbrug, og især hvis forbindelsen skal kunne tages med. Skal internettet derimod primært bruges fast i hjemmet, vil jeg typisk pege på 5G internet i stedet – det er stadig trådløst, men uden dataloft.
5G internet fra OiSTER
Ud over mobilt bredbånd tilbyder OiSTER en trådløs 5G-forbindelse med ubegrænset data – den store forskel til det mobile bredbånd. Du får både SIM-kort og lånerouter med, og fordi forbindelsen er trådløs, slipper du for gravearbejde og teknikerbesøg, som du ellers kender fra fibernet.
Prisen ligger på 269 kr./md., ofte med introtilbud som fx 99 kr./md. de første par måneder. Der er en bindingsperiode med en mindstepris på 1.274 kr. over 6 måneder. Fordi routeren er trådløs, kan du i øvrigt tage den med dig til fx sommerhuset og bruge den samme forbindelse dér – en fleksibilitet, jeg synes er værd at nævne, hvis I flytter internettet med jer i løbet af året.
Begrænset dataforbrug (op til 1.000 GB), fra 49 kr./md. Godt til lettere forbrug eller forbindelse på farten.
Ubegrænset data, fra 269 kr./md. Bedst som fast hjemmenet, hvis fiber ikke er en mulighed.
Vil du se, hvad OiSTER kan tilbyde præcis på din adresse?
Tjek din adresse hos OiSTERRouter hos OiSTER
Bestiller du 5G internet, får du en gratis lånerouter – en Zyxel NR5103EV2, som er optimeret til 5G og også kompatibel med 4G. Opsætningen er enkel: sæt SIM-kortet i routeren, stikket i kontakten, og gennemfør en kort opsætning, så er du online. Husk, at routeren er til låns og skal returneres, hvis du skifter udbyder.
Routeren understøtter både 2,4 GHz og 5 GHz. Da 2,4 GHz-frekvensen ofte er mere belastet i tætbefolkede områder, vil jeg anbefale, at du forbinder dine enheder via 5 GHz, hvis de understøtter det – det giver typisk en mærkbart mere stabil forbindelse.
Dækning med 5G og mobilt bredbånd
OiSTERs 5G- og 4G-forbindelse kører på 3's eget landsdækkende netværk. Er du uden for 5G-rækkevidde, ryger du automatisk ned på 4G, som er en del langsommere, men stadig dækker det meste af landet. Jeg vil altid anbefale, at du tjekker dækningskortet for din konkrete adresse, før du bestiller – især hvis du bor et stykke fra de større byer, hvor afstanden til nærmeste mast kan påvirke hastigheden mærkbart.
Signalstyrken afhænger også af, hvor du placerer routeren. Sæt den centralt, synligt og gerne højt i boligen – jo flere vægge signalet skal igennem, jo mere falder hastigheden.
Hvem er OiSTER?
OiSTER blev lanceret i 2008 med det lilla, snakkesalige østers-maskot som kendetegn, og var i starten udelukkende en udbyder af mobilt bredbånd. I 2010 udvidede selskabet til også at sælge almindelige mobilabonnementer, og siden da har OiSTER været en aktiv spiller i priskrigen på det danske telemarked.
OiSTER er i dag ejet af Hi3G Denmark – det officielle navn bag teleselskabet 3 – som også ejer det endnu mere skrabede lavprisbrand Flexii, lanceret i 2022. Fordi 3 selv ejer det netværk, OiSTER kører på, er du aldrig "gæst" hos en anden netejer; du får den samme dækning og investering i infrastruktur, som 3's egne kunder får, bare til en lavere pris. Jeg kan godt lide den model – det er lidt anderledes end fx Telmore og eesy, der begge lejer sig ind på TDC NET's net, men reelt ejes af samme moderselskab.
OiSTER på Trustpilot
OiSTER har en Trustpilot-score på 4,1 ud af 5, baseret på over 27.000 anmeldelser. De besvarer 98% af deres negative anmeldelser inden for en uge, hvilket jeg vil kalde en aktiv og løsningsorienteret kundeservice – om end responstiden er en anelse langsommere end fx Telenors 24-timers-mål.
Ofte stillede spørgsmål om OiSTER
Hvem ejer OiSTER?
OiSTER er ejet af Hi3G Denmark, som er det officielle selskabsnavn bag teleselskabet 3. OiSTER blev lanceret i 2008 og er 3's primære lavprisbrand til privatmarkedet.
Hvilket net bruger OiSTERs mobile bredbånd?
OiSTER benytter 3's eget landsdækkende mobil- og datanetværk, både til 4G og 5G. Du følger derfor 3's udrulningsplaner for 5G-dækning i Danmark.
Hvad koster mobilt bredbånd fra OiSTER?
Priserne starter fra 49 kr./md. for 6 GB data og går op til 199 kr./md. for 1.000 GB. 5G internet med ubegrænset data koster 269 kr./md., ofte med lavere introtilbud de første måneder.
Tilbyder OiSTER fibernet?
Nej. OiSTER sælger udelukkende mobilt bredbånd (4G) og 5G internet. Har du brug for en fast, kablet forbindelse, skal du kigge efter en udbyder, der tilbyder fibernet eller internet via kabel-tv-stik.