For de fleste er udbyderens router helt fin, og der er ingen grund til at bruge penge på en ny. Men hvis du betaler månedlig leje for den, har dårlig wifi i dele af boligen eller har brug for mere kontrol over dit netværk, kan din egen router være en god investering.
Da jeg arbejdede i telebranchen, var router og wifi noget af det, kunderne oftest ringede om. Meget af det, folk troede var et problem med forbindelsen, viste sig at være routeren eller placeringen af den. Her gennemgår jeg, hvad du skal vide, før du beslutter dig: hvad routeren reelt koster dig, hvornår det giver mening at skifte, hvordan bridge mode fungerer, og om du skal gå efter Wifi 6 eller Wifi 7.
Hvad gør udbyderens router egentlig?
Routeren er den boks, der deler din internetforbindelse ud til alle enhederne i hjemmet, både via kabel og wifi. Den tildeler interne IP-adresser, styrer firewall og sørger for, at din telefon, tv og computer kan være på nettet samtidig.
På fiber er der typisk to dele: en fiberboks (også kaldet ONT eller medieomformer), som omsætter lyssignalet til et almindeligt netværkssignal, og selve routeren. Nogle steder sidder de i hver sin boks, andre steder er de bygget sammen i én enhed. Det har stor betydning, hvis du vil bruge din egen router, for fiberboksen skal du næsten altid beholde.
På coax og DSL er det lidt anderledes. Her er det typisk et modem fra udbyderen, der står for forbindelsen, og det kan du som regel ikke udskifte. Du kan til gengæld ofte koble din egen router på bagved, som jeg kommer ind på under bridge mode.
Udbyderens router har en klar fordel: udbyderen kender den, kan fjernstyre den og fejlsøge på den, når du ringer til support. Bruger du din egen, kan du risikere at få at vide, at problemet ligger hos dig, før de vil se på det.
Lejegebyr: hvad koster routeren dig reelt?
Udbyderne håndterer routeren forskelligt. Hos nogle er den inkluderet i abonnementet, hos andre betaler du et engangsgebyr, og hos nogle betaler du en fast månedlig leje. Mange steder skal routeren desuden sendes retur, når du opsiger, ellers får du en regning.
Det er den månedlige leje, du skal holde øje med. Et beløb, der ser lille ud på fakturaen, løber op over et par år, og ofte er det mere, end en god router koster at købe selv. Derfor regner jeg altid routeren med, når jeg sammenligner abonnementer, ligesom jeg gør med oprettelse og intropris.
Sådan tjekker du det:
- Find prisoversigten eller vilkårene for dit abonnement og søg efter “router”, “udstyr” eller “leje”.
- Gang den månedlige leje op med det antal måneder, du forventer at blive hos udbyderen.
- Tjek om du kan fravælge udbyderens router, og om lejen så forsvinder fra regningen.
Kan du ikke fravælge den, er der sjældent økonomi i at købe din egen. Så er spørgsmålet i stedet, om du har brug for bedre wifi.
Hvornår giver det mening med din egen router?
Jeg vil anbefale at overveje din egen router, hvis mindst ét af disse punkter passer på dig:
- Du betaler leje for udbyderens router, og du kan fravælge den. Så tjener en købt router sig ofte hjem.
- Wifi-dækningen er dårlig i dele af boligen, selvom hastigheden er god, når du sidder tæt ved routeren.
- Du har mange enheder på nettet samtidig, fx flere streamingtjenester, smarthome, hjemmearbejde og spillekonsoller.
- Du vil have mere kontrol, fx over portåbning, gæstenetværk, forældrekontrol eller egen DNS. Udbydernes routere har tit en begrænset brugerflade.
- Du skifter jævnligt udbyder. Med din egen router beholder du dit wifi-navn og din kode, så du slipper for at koble alle enheder på igen.
Omvendt er der ikke meget at hente, hvis du bor i en mindre lejlighed, er tilfreds med dækningen og ikke betaler noget ekstra for routeren. Så bruger du pengene bedre et andet sted.
Bridge mode: sådan bruger du din egen router bag udbyderens
Kan du ikke undvære udbyderens boks, fordi den også er modem eller fiberboks, er bridge mode løsningen. Her slår du routerfunktionen og wifi’en fra i udbyderens boks, så den kun sender forbindelsen videre. Din egen router overtager så alt det andet.
Hvis du bare sætter din egen router bag udbyderens uden at slå bridge mode til, ender du med det, der hedder dobbelt NAT. Begge routere forsøger at styre netværket, og det kan give problemer med onlinespil, videoopkald, portåbning og nogle smarthome-enheder. Du har desuden to wifi-netværk, der forstyrrer hinanden, hvis du ikke slukker det ene.
Sådan gør du typisk:
- Tjek om udbyderens router understøtter bridge mode. Det står i manualen eller på udbyderens supportsider. Hos nogle udbydere skal support slå det til for dig.
- Forbind kablet fra udbyderens boks til WAN- eller internetporten på din egen router.
- Slå bridge mode til i udbyderens boks og genstart begge enheder.
- Opsæt wifi på din egen router og test forbindelsen.
Understøtter udbyderens boks ikke bridge mode, har mange routere en DMZ-funktion, hvor al trafik sendes videre til din egen router. Det er ikke lige så rent, men løser de fleste problemer med dobbelt NAT. Husk at slukke wifi i udbyderens boks, uanset hvilken løsning du vælger.
Wifi 6 eller Wifi 7?
Køber du en router i dag, vil jeg mindst gå efter Wifi 6. Wifi 7 er det nyeste, men det er kun en fordel, hvis dine enheder også understøtter det, og det gør de færreste endnu.
| Standard | Teknisk navn | Frekvensbånd | Det vigtigste for dig |
|---|---|---|---|
| Wifi 5 | Teknisk navn802.11ac | Frekvensbånd5 GHz (og 2,4 GHz via ældre standard) | Det vigtigste for digFin til få enheder, men ved at være forældet |
| Wifi 6 | Teknisk navn802.11ax | Frekvensbånd2,4 og 5 GHz | Det vigtigste for digHåndterer mange enheder langt bedre end Wifi 5 |
| Wifi 6E | Teknisk navn802.11ax | Frekvensbånd2,4, 5 og 6 GHz | Det vigtigste for digAdgang til det mindre trængte 6 GHz-bånd |
| Wifi 7 | Teknisk navn802.11be | Frekvensbånd2,4, 5 og 6 GHz | Det vigtigste for digBredere kanaler og Multi-Link Operation, der bruger flere bånd på én gang |
Den største forskel i hverdagen ligger mellem Wifi 5 og Wifi 6. Wifi 6 er bygget til at håndtere mange enheder samtidig, og det mærker du i et hjem med telefoner, tv, tablets og smarthome på samme netværk.
Wifi 7 giver mest mening, hvis du har fiber med høj hastighed, fx 1000 Mbit eller mere, og nyere enheder, der kan udnytte det. Har du en ældre bærbar og en telefon fra et par år tilbage, får du ikke meget ud af Wifi 7 i dag. Til gengæld er routeren klar til de enheder, du køber de næste år.
Uanset standard gælder det, at 6 GHz-båndet har kortere rækkevidde og dårligere gennem vægge. Det er hurtigt i samme rum som routeren, men det løser ikke dårlig dækning i den anden ende af huset.
Mesh: når én router ikke er nok
Er dit problem dækning og ikke hastighed, er en enkelt ny router ikke altid svaret. I et hus i flere plan, med tykke vægge eller med kontor i den anden ende, kommer selv en god router til kort.
Her er et mesh-system ofte det bedste valg. Det består af flere enheder, der placeres rundt i boligen og arbejder sammen om ét fælles wifi-netværk. Din telefon skifter automatisk til den nærmeste enhed, når du bevæger dig rundt.
Du kan bruge mesh på to måder:
- Som erstatning for udbyderens router, hvor hovedenheden kobles til fiberboksen.
- Bag udbyderens router i bridge mode, hvis du skal beholde den.
Nogle udbydere tilbyder selv mesh-enheder, enten til køb eller leje. Det kan være en nem løsning, men tjek prisen over tid på samme måde som med routerlejen.
Inden du køber noget, så prøv at flytte din nuværende router. Den skal helst stå centralt, frit og i en vis højde, ikke i et skab eller bag tv’et. Det løser overraskende mange problemer, og det er gratis. Læs mere i min guide om hvad der påvirker din internethastighed.
Min anbefaling
Betaler du ikke ekstra for udbyderens router, og fungerer wifi’en fint, så behold den. Den er gratis, og support kan hjælpe dig, hvis noget går galt.
Betaler du månedlig leje, så regn på det. Kan du fravælge routeren, er en god Wifi 6-router til dit eget forbrug ofte den billigste løsning på lidt længere sigt. Har du problemer med dækningen, så kig på mesh i stedet for bare en kraftigere router.
Går du efter at skifte udbyder, så tjek routervilkårene som en del af sammenligningen. Det er en af de udgifter, der sjældent står med store bogstaver. Du kan se, hvordan jeg sammenligner det hele, i guiden sådan sammenligner du fibernetpriser korrekt.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg bruge min egen router?
Det afhænger af udbyderen og forbindelsestypen. På fiber kan du ofte koble din egen router direkte til fiberboksen.
På coax skal du typisk beholde udbyderens modem og bruge din egen router bag det. Spørg din udbyder, før du køber.
Mister jeg support, hvis jeg bruger min egen router?
Udbyderen hjælper stadig med selve forbindelsen frem til deres udstyr.
Men de kan ikke fejlsøge på din router, så du skal selv kunne klare opsætningen.
Bliver internettet hurtigere med en ny router?
Forbindelsen ind til huset bliver ikke hurtigere.
Men wifi’en kan blive markant bedre, så du får mere af den hastighed, du betaler for, ud på dine enheder.
Skal jeg sende udbyderens router retur?
Ofte ja, når du opsiger abonnementet.
Tjek dine vilkår, for nogle udbydere opkræver et gebyr, hvis udstyret ikke kommer retur.
Kan jeg beholde mit wifi-navn, når jeg skifter router?
Ja. Giver du den nye router samme netværksnavn og kode som den gamle, kobler de fleste enheder automatisk på igen.
Skrevet af Tobias Bang
Uafhængig pris- og sammenligningsekspert
Med erfaring fra TDC Brands (tidligere Nuuday) og TDC Erhverv har Tobias specialiseret sig i at gennemskue komplekse bredbånds- og fiberabonnementer. Han sikrer, at du får uafhængig rådgivning og finder de bedste løsninger på markedet uden skjulte gebyrer.
